Forfatterarkiv: Gitte Barrett

Tilmelding til sommerbilledskole 2018

UDSOLGT

Billeder i forvandling

Hadsten Billedskoles sommerbilledskole foregår i år over 4 dage, hvor vi skal have det sjovt, og sammen afprøve anderledes måder at lave billeder på. Vi skal arbejde med forskellige materialer som limrelief med farver, collage og tegning.

Billedkunstnerne Jane Susanne Andersen og Susanne Ahrenkiel leder årets Sommerbilledskole, og de vil komme med forskellige opgaver, der giver mulighed for at svinge pensler og blyanter.

Sted: I år foregår Sommerbilledskolen i Østervangskolens Billedkunstlokale.

Tid:  Uge 27, mandag 2/7 til torsdag 5/7. Alle dage kl. 9-14

Fernisering: torsdag 5/7 kl. 14-15.

Deltagere: Man behøver ikke at have gået på billedskole for at deltage. Sommerbilledskole er for alle børn fra 1. klasse og op, som elsker at være kreative.

Tilmelding: Alle pladser til årets sommerbilledskole er nu solgt!

 

Kreativ lørdag – 3. marts 2018.

Vi kigger på fugle….

Foråret er på vej, og det er tid til at få luft under vingerne. Vi inviterer derfor til kreativ lørdag, hvor vi vil bevæge os indenfor fuglenes univers med tegning, maling og skulpturer.

Der vil både være aldersinddelt og blandet undervisning. Undervisere er Anne Ørskov og Gitte Anemark Barrett.

Praktisk info:

  • Pris: 175 kr. (prisen er inkl. materialer og 2 undervisere)
  • Aldersgruppe: 1. – 7. klasse
  • Tid: lørdag 3. marts 2018, kl. 9:00 – 15:00 (OBS: udstilling for forældre fra kl. 14:45-15:00)
  • Sted: Billedkunstlokalet: Østervangsskolen, Hammelvej 9, Hadsten.
  • Medbring madpakke og drikkedunk.
  • Medbring kittel eller tøj der kan tåle at få malingpletter hist og pist.
  • Tilmelding: Klik her

Nyhedsbrev januar 2018

Kære børn og forældre i Hadsten Billedskole.

Rigtig godt nytår!

2018 byder på ændringer i Hadsten Billedskole. Aktuelt betyder dette, at vi har sagt farvel til vores to undervisere; Lisbeth og Dorthe, og at der ikke vil være holdundervisning i forårssæsonen 2018.

Vi kan dog allerede nu afsløre, at der fra efterårssæsonen 2018 vil blive tilbudt 3 billedskolehold på hhv. Hadsten Skole, Østervangsskolen og Bavnehøjskolen. Vi er glade for at byde velkommen til de nye undervisere.

I skal dog ikke snydes for en god mulighed for at udfolde jer kreativt i foråret! Sæt kryds i kalenderen lørdag 3. marts 2018, hvor vi afholder KREATIV LØRDAG for alle interesserede fra 1.-7. klasse. Undervisere vil være Anne Ørskov og Gitte Anemark Barrett. Hold øje med Facebook og vores hjemmeside for nærmere information og tilmelding.

De bedste hilsener.

Bestyrelsen i Hadsten Billedskole

Resultatet fra kunst- og musikcamp i efterårsferien 2017

(U)synligt / (U)hørligt

Favrskov Musikskole og Hadsten Billedskole afholdte en kunst- og musikcamp i efterårsferien 2017.

Du kan nu se det endelige resultat: værk (u)synligt / (u)hørligt

(U)synligt / (U)hørligt var en opdagelsesrejse ned i alle de små afkroge af verden som vi normalt ikke lægger mærke til. Lyde vi ikke hører, detaljer vi ikke ser.

Efterårssæson 2017

På trods af ihærdige forsøg, er det desværre ikke lykkedes os at realisere vores ønske om opstart af et kommende hold på Østervangskolen.

Vi henviser til holdene på Hadsten Skole samt Bavnehøjskolen.